Det er naturligt for mennesker der skal fra A til B, at gå i et ensartet tempo fra star til slut. Vi har i forvejen planlagt ruten og har sikkert også en ide om hvor lang tid det vil tage. Hunde skal sjældent fra A til B. En hund tænker nok mere: ”lad os se hvilke spændende oplevelser der er på og omkring denne sti... og i krattet der ovre... og på den næste mark... ”. De vil normalt have lyst til at skifte tempo mange gange på kort tid. De skifter ofte fra lystigt trav til fuldt stop for at snuse, og traver derefter videre mod næste interessante oplevelse eller duft. Det er simpelthen sådan, det er naturligt for en hund at gå tur.
Når vi så sætter en snor på hunden og håber, at den vil følges med os uden at rive vores arm helt af led, så bliver vi næsten altid skuffet. Hvis vi altså ikke har trænet den til det. Hunden vil fremad til alt det spændende og det kommer den hurtigst i løb. Så det kan betale sig for den at trække. Den kommer jo derhen ikke? Og det går en del hurtigere end at bevæge sig i ejerens snegletempo.
Hundehvalpe er som bekendt virkelig nuttede. Derfor reagerer mange mennesker, der møder en hvalp, med at løfte den op eller bøje sig ned over den for at hilse. Når vi gør det, kommer vores ansigter meget tæt på hundens og måske får den endda lov til at slikke os på hagen eller kinden, for den er jo bare så sød.
Hunde der har lært at det er dejligt at hilse på mennesker på denne måde som små, kan have svært ved at vende sig af med det igen. Særligt fordi det faktisk også er den måde en lille hvalp normalt vil hilse artsfælder på. En lille hvalp eller underdanig hund, vil ofte vise en større hund, at den er venlig og ikke til nogen fare, ved at slikke den i mundvigene.
Så kort fortalt hopper hunde op ad mennesker fordi det er normal hundeadfærd og fordi de har lært at de får en masse positiv kontakt ud af det. Hvis vi altså ikke lærer dem noget andet…
Det gør den jo, fordi den gerne vil spise det. En hund der har erfaret, at den selv kan tage for sig af retterne, gør det. Det kan godt være at menneskerne bliver sure, men den fik jo stegen eller lagkagen, så ingen problemer. Næste gang venter den bare til menneskerne er ude af rummet.
En god ide til at forbygge madtyveri er, at lære hunden at den godt kan få noget lækkert, men den er nødt til at vente på at få lov. Den skal arbejde for føden og kan ikke bare tage det lækre når den vil: Nogle gange skal den måske lave en øvelse eller et lille trick før den får en godbid. Andre gange skal den bare vente og vente og vente og så får den lov til sidst.
Bare rolig, det er helt normalt. En ung hvalp vil ofte synes, at det er lidt for overvældende og måske også utrygt at bevæge sig væk fra sit hjem. Det går over i takt med at hunden modnes og bliver klar til nye oplevelser og sanseindtryk. Det er ikke en god idé at presse en lille hund ud på eventyr og lange gåture, hvis den ikke er mentalt klar til det. Lad hunden i stedet undersøge haven eller området helt tæt på hvor den bor.
I gamle dage sagde man, at man må gå tur i det antal minutter som hunden er gammel i uger ( f.eks. en hvalp på 10 uger måtte gå en tur på 10 minutter). Dette har ikke noget videnskabeligt belæg. Hvalpe må gerne gå tur og du behøver ikke holde øje med stopuret. Bare hold øje med din hvalp! Ser den træt ud? Så er det tid til en pause og en lur måske. Leger din hvalp med andre hunde kan den muligvis blive så overgearet at den ikke viser normale tegn på træthed. Her er det dit job at træde ind og tage hjem med hvalpen, så den kan få sin middagslur uden forstyrrelser.
Det gør den ikke fordi det ikke er indlært godt nok i forhold til det miljø den er i lige nu. Hunden bliver påvirket af alt i dens miljø. Hvis omgivelserne er mere forstyrrende end den er trænet til at kunne overkomme, er det for svært at komme når mennesket kalder. Hunden gør det faktisk ikke for at drille os eller fordi den er dum. Den gør det fordi, den ikke har trænet nok i den type af miljø eller situation I er i lige nu.
Et indkald der virker i alle slags situationer er faktisk noget man skal træne rigtig meget for at det lykkes. Og træningen er mest effektiv hvis man gør det i så små trin, at hunden har succes med det hver gang. Det betyder, at man ikke skal lave et indkald når man på forhånd ved at hunden højst sandsynlig ikke vil komme alligevel.
Hunden tigger ved bordet fordi det, i dens hoved, kan betale sig. Og hunde gør altid det der kan betale sig. Når en hund først har lært, at den en gang imellem får lidt lækkert fra bordet, så bliver den ved med at tigge ved bordet i meget land tid.
Tiggeri er noget af det allersværeste at vende en hund af med. Hunden ved udmærket godt, at den ikke får noget hver gang. Men den har måske oplevet, at 1 ud af 20 gange du sidder i sofaen med dine snacks, kommer du til at give den en lille smagsprøve. Og hunden ved jo ikke hvornår den 1 ud af 20 gang kommer, måske er det i dag? Måske er det i morgen? Det er ikke til at sige. Men bare den er tålmodig nok så skal der nok komme en belønning på et tidspunkt. Og når du så falder i og kommer til at give den noget af din mad, så belønner du al dens tålmodighed for alle de gange den ikke fik noget. De 49 andre gange du holdte stand kommer til at betyde: ”bare hold ud og bliv ved, din belønne kommer når du har tigget 50 gange”.
CVR 29859108